Ny lys-indstrømning 2024

Ny lys-indstrømning 2024

Det er nu 12 år siden jeg sidst skrev om en “Lys-indstrømning” der ville komme ind over jorden i året 2012.

Den gang florerede der et utal af historier lige fra “Dommedag” til de “Udvalgtes” redning, helt så vildt blev det selvfølgeligt ikke.

Den næste “Lys-indstrømning” vil finde sted henover 2024, men hvad er egentligt en såkaldt “Lys-indstrømning, den meget korte beskrivelse af denne indstrømning er energi af en vis intensitet, vibration eller lys på et niveau vi ikke kan måle eller registrere med de sanser eller måleinstrumenter vi pt. Har adgang til her på jorden.

Sådan en forøgelse af den energi der er til rådighed på jorden, er selvfølgeligt ikke en tilfældighed, det er en meget nøje planlagt proces, forberedt og tilpasset den konstante udvikling på jorden, hver gang menneskeheden har udviklet sig til et vist niveau, bliver der åbnet mulighed for og givet hjælp til den næste fase af udviklingen. 

Denne lys indstrømning eller rettere virkningerne af denne, vil sætte en “bølge” i gang som vil fortsætte til menneskeheden er klar til generelt at “skrue” udviklingen endnu højere op, hvornår det sker næste gang har jeg ikke noget bud på, det kommer helt an på menneskers modtagelighed og udvikling/afvikling i den kommende periode. 

Det er bestemt ikke første gang der sker en sådan indstrømning af lys, da den er en forudsætning for menneskets bevidsthedudvikling, hver gang en sådan indstrømning finder sted, vil flere og flere mennesker respondere, da den i første omgang vil hæve niveauet i den kollektive bevidsthed og efterhånden lidt efter lidt vil påvirke de enkelte mennesker i forhold til den modtagelighed de indeholder.

Det er meget stor forskel på, hvor hvert enkelt menneske er i sin udvikling og det er der absolut ikke noget forkert i, det har ikke noget med at nogle er bedre end andre, det vil være helt forkert at anskue det den vej, for eksempel er der meget stor forskel på de Karmiske forhold som ligger bag den aktuelle inkarnation hver enkelt har med sig, der kan være mange årsager til, at vi har valgt de muligheder vi har i dette liv, sikkert er det at det liv vi har ikke er tilfældigt.

Den lys indstrømning der vil finde sted vil mange opleve som for eksempel en øget interesse for hvad der ligger bag den såkaldte død, hvad sker der når vi dør, mange vil opleve en begyndende interesse for det vi kalder det spirituelle eller gå videre med de interesser for den spirituelle videnskab som man måske allerede har, det er så ikke kun indenfor de kredse hvor man tænker, efterprøver eller allerede arbejder med disse ting, men rigtigt mange der vil begynde at åbne den vej ind efter.

 Alle andre på jorden vil selvfølgeligt også mærke denne indstrømning, det gælder indenfor alle grene af livet som videnskab, udvikling, psykologi og meget andet. 

Vi vil nok komme til at opleve at mange forskere vil tage nogle store skridt i deres sider af videnskaben.

Menneskerettigheder, menneskers forhold til hinanden og mange gamle karmiske forhold vil sikkert også udvikle sig i denne periode.

 Mange mennesker verden over står nærmest lige på grænsen til et stort skridt fremad i deres udvikling, når jeg siger mange så mener jeg millioner af mennesker globalt set.

 Det er dog vigtigt at holde for øje, at det ikke kun og udelukkende er sand fryd og gammen vi vil se, når der kommer mere lys ind har skyggerne det med, at træde tydeligere frem, der er her en gammel spirituel regel der siger: 

Man kan ikke nå højere end der er ryddet op til, i de lavere lag! 

 Det vil sige, at der ikke findes nogen genveje rent spirituelt, den tyngde/skygge der ligger astralt og mentalt skal løftes op i mere lys og det er en af de ting som en øget lys indstrømning vil hjælpe med og inspirere til og vi kan selv hver især støtte dette arbejde bevidst, det kan ske ved for eksempel at  arbejde i de områder af bevistheden der har med tanker og følelser at gøre, dybest set er vor udvikling en lang rejse ud af den tyngde der kendetegner mange sider af det fysiske liv.

 Man kan også sige at det er en rejse ind til vores eget sande selv, på så højt et niveau vi kan, altså det der hedder karakter-udvikling og fri energi.

Kort sagt: At blive god til at være den man er, og stå ved sig selv!

Erik Abrahamsen

August 2023.

Du vil måske også læse..

Kundalini

Kundalini (Ny: 6.2.24) Her på jorden kaldes denne universelle energi for Kundalini, men det er vigtigt at forstå at det er meget store kræfter der ligger bag denne energi, det er den energi der er grundlag for alt liv i universet. Når jeg skriver “En fuld...

Kundalini (selvoplevelse)

Kundalini (selvoplevelse) Som jeg selv oplevede starten på denne "kundalinirejse Det siger sig selv, at skal man ”nedkoge” flere års oplevelser i en artikel vil den mangle mange facetter og det håber jeg, at du som læser vil bære over med. At jeg har fået rigtigt...

Sjælemøde

Sjælemøde Et møde med mig selv (Absorbsion) Vi, Mette og jeg, havde været ude at rense et hus og en lejlighed for generende elementer, hvilket i sig selv var en større opgave. Da vi var færdige med arbejdet, sad vi sammen med endnu en clairvoyant og drak en sodavand....