Kundalini (selvoplevelse)

Som jeg selv oplevede starten på denne “kundalinirejse

Det siger sig selv, at skal man ”nedkoge” flere års oplevelser i en artikel vil den mangle mange facetter og det håber jeg, at du som læser vil bære over med.

At jeg har fået rigtigt meget hjælp og undervisning undervejs skal også nævnes, hjælp i form af mange og lange samtaler med vejledere i de verdener der ligger udenfor de fysiske verdener efterhånden som min egen forståelse og viden blev bygget op, samt undervisning på på nogle af de ikke fysiske skoler.

På det tidspunkt da jeg selv oplevede starten på processen, (sommeren 1989) var jeg helt uvidende om begrebet og meget ny i den verden. Jeg boede på Læsø, var et år før blevet alene med mine børn og havde et fast job som teleteknikker, som jeg var meget glad for.

Optakten

I en ”drøm” oplevede jeg en meget god kammerat jeg engang havde, som blev dræbt ved en trafikulykke da vi var i 18 års alderen. Han stod smilende foran mig og pegede med en udstrakt hånd mod en stor og ufattelig lysende skikkelse. I samme øjeblik jeg kiggede på denne skikkelse, kom der en kraftig lysstråle fra den, som ramte mig med stor kraft i underlivet.

Jeg vågnede i det samme og var mildt sagt noget rystet, selv om jeg i en længere tid (omkring 1 år) havde haft meget lange og særdeles udførlige drømme. Der gik et par dage og så vågnede jeg en morgen med en oplevelse/drøm nærmest som en bannerreklame med ordet KUNDALINI, gentaget igen og igen. Det sagde mig ikke noget videre, og vi fik morgenritualerne overstået, børnene kom i skole og jeg på arbejdet.

Selve “rejsningen”

Hele dagen var der en undertone af et eller andet udefinerligt. Da vi kom hjem og børnene ude at lege havde jeg en ømhed i ryggen som jeg tilskrev dagens arbejde. Jeg besluttede mig mod sædvane at lægge mig lidt for, at få ryggen strakt ud.I det samme oplevede jeg den samme “Drøm” med min kammerat, og den lysende skikkelse, bortset fra, at denne gang blev jeg ramt helt konkret af lysstrålen i underlivet, jeg fik straks en kraftig kvalme, der med det samme gik over i en brændende fornemmelse nederst i rygsøjlen, for så, meget pludseligt, at fare med stor hastighed op gennem rygsøjlen. På en eller anden måde “vidste” jeg, at denne glohede ild skulle “bøjes” ned i panden, så den ikke røg op gennem hovedet, hvilket senere har vist sig, at være særdeles vigtigt for det videre forløb idet den ved at gå ”ovenud” af hovedet kan give store forbrændinger i de æteriske nervebaner og frigøre mange følelsesmæssige hændelser som ikke er klar til at blive frigivet på dette tidspunkt.

komme videre

Det er en meget mild underdrivelse at sige at jeg var dybt rystet, jeg helt konkret rystede i hele kroppen helt ind til de inderste afkroge og oveni dette var jeg skræmt i den grad da disse oplevelser lå langt udenfor noget jeg havde erfaring med. Som jeg husker de nærmeste dage foregik alt i et opskruet tempo som når man ser en film medens den spoler frem, det meste glider nærmest ud i et men på en eller anden måde får jeg dagligdagen til at hænge sammen med børn, skole, arbejde og den slags. Jeg havde et meget stort behov for at få sat oplevelsen på plads og få nogle ord på oplevelsen, så jeg henvendte mig til et alternativt center, der dengang lå her i Nordjylland. De syntes det lød meget “spændende” og syntes, at jeg skulle komme så hurtigt jeg kunne arrangere det. Jeg fik en helt klar fornemmelse af, at bare det, at det var spændende, var nok til at jeg skulle holde mig langt væk.

Jeg vidste ikke hvad jeg så skulle gøre, og det eneste sted jeg kunne komme i tanke om at henvende mig var Kosmos Centret i København, som jeg kendte fra nogle kurser jeg havde været på tidligere på året. Da jeg ringede viste det sig, at den person som passede telefonen var gået et ærinde og vedkommende der tog telefonen blot var på besøg, vi snakkede lidt og da jeg kom til mit ærinde viste det sig, at hun kendte til en dame i Ålborg som kendte “problemet” på sin egen krop og måske kunne være til hjælp.

Det blev en stor hjælp, at få sat meget af denne oplevelse på plads og blot det, at vide at jeg ikke var den eneste der oplevede dette var en stor hjælp som jeg er meget taknemmelig for og en stor tak til dig for det. Alene det at forstå, at det var en ”naturlig” proces som ganske vist kunne gå galt og krævede, at jeg forholdt mig helt klart til det, at have denne kundalini opstigning var en stor hjælp som ganske vist for en stor del var, ikke accepteret af ”det etablerede system”.

Sygdom eller proces

På et tidspunkt kom jeg i forbindelse med et netværk som beskæftigede sig med netop dette område og gik efterfølgende ind i dette arbejde i en periode, indtil jeg og netværket ikke kunne bruge hinanden mere. En af årsagerne var efter min mening, at der var for meget fokus på det, at det var en ”sygdomsagtig tilstand” hvilket det også ofte var men min oplevelse var, at for mit vedkommende måtte jeg forholde mig til, at det var en proces som ikke var tilfældig da jeg havde fået ”besked og viden” i forvejen og således var ret forberedt selv om jeg endnu ikke var forberedt på en måde der var tilfredsstillende og optimalt men efterhånden ret sikker på den indre åndelige betydning og formål.

Jeg søgte viden i bøger, nye som gamle men generelt var det kun advarsler mod, at eksperimentere og en beskrivelse af de farer der var forbundet hermed. I den anden ende af skalaen var der beskrivelser af de lyksaligheder denne kundalini opstigning ville forårsage som ”kosmisk bevidsthed” og andre ting som jeg ikke rigtigt kunne bruge til noget selv om det at læse at psykologen Jung kendte til ”problemet” men ikke mente det ville blive kendt i Europa de næste mange år gav lidt mere ro.

At det var en ”oplevelse” der ofte førte til ulykkelige tilstande fik jeg klarhed over via mange af de mennesker jeg kom i forbindelse med gennem ”Kundalini-netværket” og ligeledes mange af de følgevirkninger som følger med, mange måtte jeg opleve på ”egen krop” og især var der store udsving mellem en følelse af eufori og en dyb angst for det ”ukendte” som ofte hang sammen med oplevelser der ”lå udenfor” min begrebsverden, men mere herom senere.

Angsten og dagligdagen

Meget af min angst lå i det faktum, at jeg var alene med mine børn og det forhold skulle fungere optimalt for enhver pris og først på lidt længere sigt blev jeg klar over hvor stor betydning det havde, at jeg skulle sørge for en dagligdag for os som familie på den ene side og så alt det ”unormale” på den anden side, disse to yderpunkter var nok den væsentlige årsag til at jeg kunne holde ”balancen” i det mindste så meget, at det ”hang sammen”.

Efterhånden stod det mig mere og mere klart at jeg var nød til at gennemleve processen dag for dag og oplevelse efter oplevelse for på denne måde lære hvad der sker, hvorfor det sker, og hvilken årsag/virkning der var i det, ikke fordi jeg havde noget valg da processerne kom som perler på en snor. Med processer mener jeg de oplevelser der ”poppede” op og måtte gennemleves på godt og ondt.

At alle perioder var vanskelige og svære at forstå, skal jeg være den første til at indrømme men perioderne ændrede langsomt karakter fra den første tids angst og forvirring til en langsom opvågnende accept af tingenes tilstand. Til at begynde med var det svært, at se et mønster og kroppens, følelsernes og psykens reaktioner var helt uden fortilfælde, i alt fald for mit eget vedkommende men lidt efter lidt begyndte et mønster at vokse op, et mønster jeg først begyndte at forstå da jeg læste/lærte om kroppens energibaner og chakrasystem tillige med det begreb der bygger på drømmenes budskaber og forståelse.

Mønstret bagved

Det gik op for mig, at der bag alt det jeg oplevede var en slags overordnet styring og koordinering. I en tidligere periode havde jeg en mængde særdeles tydelige drømme, så tydelige at det var svært, at huske dem kun som drømme hvilket de i denne periode var, disse drømme havde til formål at bygge en tillid op til mig selv, til det jeg oplevede og til at forberede mig til denne efterfølgende periode.

At de rent fysiske tilstande var en svær oplevelse at leve med, skal der ikke herske tvivl om, da kroppen i flere daglige omgange blev udsat for mange kraftige påvirkninger. For eksempel var jeg omkring midt på dagen nød til at lægge mig ned for ikke, at blive ”splittet ad”, ikke ”brænde af” som en oplevelse af varme men en energi som blev så voldsom, at alt begyndte at ryste lige fra det allerinderste til helt ud i huden og håret. Ved at lægge mig ned var det som om der ”blev frit løb” og efter en times tid faldt der igen ro over det hele.

I perioder føltes det fuldstændigt som om kroppen bestod af lutter meget tynde rør som blev ”skyllet i gennem”, i andre tilfælde var det som, at ligge i strandkanten og blive overskyllet med varmt vand, andre gange var det ”ren energi” der nærmest truede med at ”brænde” alt af og disse oplevelser var nok de mest skræmmende selv om det føltes og oplevedes som om der ”blev holdt øje” med processen og en ”indgriben” altid fandt sted på de ”kritiske tidspunkter”.For eksempel kunne jeg vågne om natten og være fuldstændig ”fastlåst uden mulighed for at røre mig medens varmt ”vand/energi” nærmest brusede gennem kroppen hvorefter jeg faldt i søvn og egentligt havde det godt da jeg nogle timer senere vågnede.

At blive passet på

I andre tilfælde blev jeg vækket af en stemme der højt og tydeligt kaldte på mig og da jeg vågnede var der ”fuld gang” i energierne, endda så meget at jeg måtte stå op og tage et koldt brusebad og i disse tilfælde har jeg en overbevisning om, at det var ”i sidste øjeblik” jeg kom op og gjorde noget aktivt. At det ikke altid var nok at kalde på mig er jeg blevet klar over da ”man” så brugte konkrete oplevelser i drømmene som for eksempel, at vælte en bogreol fyldt med bøger som stod ved siden af sengen, jeg sprang ud af sengen og fik tændt lys og først der mærkede jeg at kroppen og nervesystem var i vild aktivitet.
Først da jeg var helt vågen og i ro gik det op for mig at mine bøger og reoler stod i et helt andet rum.

Efterhånden lærte jeg ”systemet” at kende, en ”proces” startede med en ophobning af energi som nærmest sad fast og altid resulterede i mere eller mindre trykken i hovedet/hovedpine, ubehag/smerter forskellige steder i kroppen og samtidigt hermed en eller anden udefra (eller fra mig selv) kommende handling/reaktion. Lidt efter lidt lettede ”trykket” og det kunne tydeligt mærkes at der begyndte at ”løbe” energi gennem ”rørene” (nervebaner etc.) og en dag førte dette til en meget kraftig gennemstrømning hvorefter en ”ny proces” startede op.

Begyndende “evner”

Til at begynde med kunne en proces vare flere måneder men efterhånden gik der kortere og kortere tid mellem start og forløsning. En ”bivirkning” til en sådan proces og frigørelse af ”gammelt stof” resulterede i de tilfælde hvor jeg havde ligget lidt for længe og var gået ”over” en usynlig grænse, altså havde forsøgt at fremskynde processen og fået frigjort for meget af dette ”stof” (gamle følelser og lign.), så resulterede det ofte i en følelsesmæssig nedtur eller nærmest en kortere depresion som kunne holde sig i op til flere uger, men også her skete det gennem en dybere forståelse og erfaring, en form for accept og ro og selve angsten blev en ”kendt medspiller”. I nogle år var jeg med i et team der arbejdede med ”overlevelses-kurser” som de hed dengang, det var et arbejde med mange udfordringer og et meget tæt samarbejde for at give de mennesker der kom til os en optimal oplevelse, ikke mindst af og med dem selv.

Efter dagens oplevelser og udfordringer var det et fast programpunkt, at vi om aftenen delte os i mindre grupper og gennemgik hvad der var sket og hvilke oplevelser folk havde haft.
Ret hurtigt oplevede jeg, at jeg kunne ”føle/se” hvis der var nogle der havde det svært, men skjulte det for os andre eller ikke selv var bevidst om det. Det tog mig rimeligt lang tid at erkende, at andre ikke kunne se hvad jeg så, og værre blev det da det gik op for mig, at jeg blot ved at holde en hånd eller finger på det sted jeg så, øjeblikkeligt fik en reaktion og derigennem opløste/udløste den angst eller smerte der sad bagved.

At jeg næsten aldrig fik sovet siger sig selv, men det var ikke et problem da mit søvnbehov var meget lille dengang, oftest 4-5 timer, til gengæld kom der også nogle sjove oplevelser ud af det og især en meget tidlig morgen hvor vi skulle vække alle, var der et værelse der ikke reagerede på banken på døren og først efter at have rådført os med navnelisterne gik det op for os, at det var mit værelse som jeg endnu ikke havde fået taget i brug.

 At være Healer

At det skulle have noget at gøre med Healing var en fjern tanke for mig til at begynde med selv om flere havde nævnt det, men en oplevelse af et tidligere liv som jeg fik meget tydeligt i denne periode, gav et fingerpeg sammen med en begyndende ”evne” til at kunne ”læse” hvad der foregik inden i folk, også det de ofte ikke bevidst tænkte på eller var klar over i det daglige liv.
Selve oplevelsen skete under en såkaldt bevidsthedsrejse, hvor vi i en gruppe skulle ligge ned og se for os en stille skovsø som vi skulle gå rundt om og senere beskrive.
Jeg havde ikke mere end lige lagt mig ned da jeg mærkede en hånd der blev lagt på min højre skulder, jeg undrede mig over det da jeg jo lå ned, da jeg åbnede øjnene opdagede jeg at jeg stod op foran en gammeldags byport som jeg gik ind ad, gaden fortsatte med lavere bindingshuse på begge sider, der var et dæmpet lys i mange af husene, vejen fortsatte til et større torv med et springvand uden vand, hvilket var naturligt nok da det var vinter med en smule sne.
Da jeg kom ind på selve torvet føltes det ganske naturligt at gå ind i et af husene på hjørnet af torvet, jeg kom ind i et vindfang og fortsatte ind i en stue med en alkove, lige indenfor døren sad to ældre kvinder ved et bord med et stearinlys mellem sig, de ænsede ikke mig og jeg fortsatte ind til alkoven og opdagede en ældre mand der øjensynligt var død for nylig og iklædt en nathue, jeg vidste med det samme at det var mig selv i en tidligere udgave og at jeg havde været “læge uden værktøj”,  at det var Healer gik først op for mig noget senere.

 Ombygning

En dag midt i en briefing med deltagerne på et “overlevelseskursus” (en ret stor gruppe) oplevede jeg at der gled nærmest et gardin af rindende vand for mine øjne, det startede ude i siderne af øjnene og resulterede i at jeg kun kunne skimte ganske svagt.
Det holdt sig i ca. 20 min. og i disse minutter følte jeg en konkret angst for at blive blind men efterhånden vænnede jeg mig til det, da det gentog sig ret ofte de følgende måneder, at det havde med ”ombygningen” af øjnene at gøre blev jeg først sikker på efterhånden som jeg oplevede, at min måde at se ”gennem” de mennesker jeg arbejdede med blev udbygget.

Vi arbejdede i forvejen ”på kanten” af hvad det etablerede system kunne acceptere og da der opstod en situation som kunne misbruges (og blev det), måtte jeg som nok den mest kontroversielle, trække mig for ikke, at gøre de andre mere sårbare end de allerede var. Allerede inden dette tidspunkt havde jeg haft store problemer med, at passe mit arbejde som teletekniker på Læsø da jeg efterhånden havde meget svært ved, at lukke for de ”andre evner” og oplevelser og alene det, at køre bil var lidt usikkert da jeg ofte oplevede at være i et grænseland mellem flere verdener og bedre blev det ikke, at jeg i denne periode fik en meget ringe opbakning i mit arbejde fra ledelsen i Frederikshavn.

Først langt senere fik jeg af mine “vejledere” en nærmere forklaring på hvad der var årsagen til dette: Når en så voldsom proces skal startes op og forløbe “planmæssigt” er der en uendelighed af facetter der skal afstemmes med hinanden og det endelige formål og derfor blev min maskuline side nærmest sat på “standby” og min feminine side aktiveret i en højere grad end den havde været tidligere i livet. På et senere tidspunkt i processen vil en ny regulering finde sted indtil en reel balance eller sammensmeltning kan finde sted.

Udenfor et “normalt” liv

Men, igen fik jeg den optimale hjælp og denne gang gennem min egen læge som selv om han ikke kendte til kundalinibegrebet og ikke kunne nævne det i sine papirer forstod den proces jeg var i og en kvindelig psykolog indenfor firmaet som, på egen krop kendte til processen hvilket til sidst førte til, at jeg fik min afsked på en god måde.

Det pludseligt, at være ”udenfor den etablerede verden” var en meget stor omvæltning og meget større end jeg var forberedt på, jeg måtte personligt helt ned i ”kælderen” følelsesmæssigt selv om jeg troede jeg allerede var der.

Min økonomi og boligsituation ændrede sig drastisk men på lidt længere sigt var det en vigtig periode da jeg fik lejlighed til at gøre op med tidligere livs oplevelser og ”traumer” og alene processen med, at skulle samle mig selv op og opbygge en helt ny virkelighed og dagligdag var meget givende og lærerig og næsten som lidt efter lidt at blive født igen i en ny udgave.
Jeg flyttede fra Læsø og lidt efter lidt ”overtog” arbejdet med healing næsten alt andet og på en måde føltes det som endeligt, at være ”hjemme i mig selv” der skulle dog gå endnu en tid før jeg ville acceptere, at det jeg lavede, også var clearvoyance ligesom det, at arbejde med ”dybdeterapi” var noget naturligt som jeg ikke havde i tankerne at sætte noget navn på, det ”var bare noget jeg gjorde”.

I disse år er der sket en hel del som det vil føre for vidt eller er for privat at komme ind på her og det fortsatte blot med den forskel fra begyndelsen, at alle processer og udfordringer blev skruet op i tempo, blev mere ”dybe” og mere intense. En proces startede som tidligere nævnt oftest med en form for konfrontation som åbnede op for tidligere eller nuværende livs oplevelser, oplevelser som enten endnu sad som hukommelsesfragtmenter ”inde bagved” og således påvirkede mit liv, mine livs oplevelser og handlingsmønstre og i disse tilfælde var kundalini-energien en stor hjælper da den nærmest brændte denne gamle ”hukommelse” væk efterhånden som de dukkede op men hver gang krævede det, at jeg konfronterede oplevelserne, tog ansvaret for disse oplevelser, gennemlevede dem og på denne måde forløste dem.
Der havde indtil nu været så mange oplevelser og ”processer” at jeg efterhånden følte, at nu, måtte jeg snart være færdig med mig selv men det skulle vise sig, at jeg kun havde åbnet for en brøkdel af det der faktisk fandtes bag dørene til sindet og de verdener der ligger skjult her.

En ny begyndelse

At jeg var nået til en grænse eller et skel var dog rigtigt nok idet Mette og jeg mødte hinanden, dette møde kunne rumme en lang historie i sig selv men den må komme en anden gang eller hvile i privatlivets skød?

At vi var meget lig hinanden med hensyn til det personlige kendskab til kundalini-energien er ingen hemmelighed og det viste sig alt for hurtigt, at det at være to om processen betød at vi så fik ”dobbelt ration” men en stor hjælp var, at processerne som oftest blev ”tilpasset” sådan at vi på skift havde overskud til at støtte den anden og uden denne hjælp havde vi nok aldrig kunnet overkomme dette ”arbejde”.
Helt klar over hvor hårdt vi var presset blev vi først rigtigt klar over under en ”seance” med vor ”åndelige” vejleder spurgte om det var til for stor skade, at vi røg hvortil vi fik spørgsmålet: Ville I have klaret det uden disse ”stimulanser”? Vi tænkte noget over dette og måtte til sidst indrømme, at uden disse dulmende pauser havde vi været ilde ude.

Større og større indsigt

Selve kundalini forløbet ændrer hele tiden karakter og de seneste år er processerne mere og mere gået over til ikke blot at handle om gamle og nye problemstillinger men i lige så høj grad om måden vi kan arbejde på, indsigt i det der ligger bag vort arbejde og os selv, vort liv og de formål der skabte denne proces.

Energiernes forløb og virkning fysisk, psykisk og mentalt ændres også hele tiden efterhånden som tiden og udviklingen kræver det, men i stedet for at være underlagt disse energier og den angst, usikkerhed og frustration der fulgte med er det nu en god hjælper og værktøj, en lidt hård og kontant hjælper der kræver disciplin, etik og vilje men dog en hjælper/ værktøj der altid står til rådighed blot vi bevarer den dybeste respekt for de kræfter og formål der ligger bag.På en måde og meget kort fortalt kan man sige, at hvor udrensningen og “aktiveringen” startede nedefra chakra for chakra og skridt for skridt bevægede sig opad mod hovedet, skiftede hele processen og forløbet derefter fra hovedet og nedefter og samtidigt skiftede forløbet fra at være mest mærkbart i ryggen til, at være mest mærkbart på forsiden af kroppen.

Dette ændrede sig efter en længere periode og både forsiden og bagsiden nærmest smeltede sammen så “løbet” af energierne optrådte overalt og konstant i sammenhænge med processer i den ydre verden, nærmest som om der “tændes” et tema og energierne renser ud i forhold til dette tema, blot med meget hurtigere intervaller end tidligere og jeg er selvfølgeligt meget mere bevidst i kraft af den erfaring og indsigt jeg har erhvervet gennem årene.

På et tidspunkt ændredes måden energierne løber i hovedet sig fra, at være “skarpe” og ret voldsomme til nærmest, at føles behagelige og flydende og i resten af kroppen (hofterne, armene og benene) nærmest føles som en blød strøm blandet med en “rislen” især omkring hofteområdet.

Selve forløbet bliver mere mærkbart nærmest som et ottetal hvilket det egentligt også er, dette har en del med processen omkring det maskuline/feminine at gøre men dette forløb ændrede sig igen og en egentlig beskrivelse af oplevelserne er for mig næsten umulig at gengive da en tredimemsionel beskrivelse som vi med vort sprog er bundet til, slet ikke vil være fyldestgørende nok da processerne og energierne opleves i flere dimensioner eller lag og også lag der ligger udenfor det vi forstår som den fysiske krop.
Det nærmeste jeg kan komme vil være en beskrivelse af hvordan det føles i hovedet, en helt anderledes følelse og oplevelse end i de første mange år, først en følelse af ”rør” der renses og en tydelig markering rundt omkring i kroppen men mest ”bundet til” de hovedchakra eller knudepunkter der er i kroppen.

Flere verdener

Efterfølgende vendte processen pludseligt nærmest som et smeld i hovedet og føltes som om det indre af hovedet bestod af en mængde klynger af form som vindrueklaser der blev renset ud i grupper på to og i et ret hurtigt tempo skiftede fra det en par til det næste og altid i en parvis modsat pladsering, for eksempel nakken og panden højre og venstre, lidt over midten go lidt under midten etc.Under denne nye proces fulgte kroppen med på samme måde som før men nu på en mere ”forfinet måde og mest omkring hofteområdet med en ”afstikker” til andre områder af kroppen.

Dette fortsatte igen i en længere periode indtil et nyt pludseligt skift som denne gang mærkedes mest i pandecentret, igen et kraftigt ryk og markering og derefter føltes det som om klyngerne i hovedet var smeltet sammen til et stort rum og hjernens mange forbindelser havde en anden ”fri” tilknytning i forhold til hinanden ligesom resten af kroppen ”kører” med på en mere behagelig og fri måde, energierne er mærkbare i hele kroppen og selv om reaktionerne er mærkbare overalt og på en mere udtalt måde end på noget tidligere tidspunkt er der også ofte et stort velbehag med i processen når den første fase er overstået, denne første fase er oftest afhængig af hvor tidligt på dagen og hvad der er gået forud.
Er tidspunktet lidt ”forpasset” starter ”meditationen” som regel med en lidt smertefuld trykken i hovedet og især panden, men det går som regel over.

En af de ting det kan være vanskeligt, at vænne sig til er en fornemmelse af, at være i to eller flere “verdener” samtidigt forstået på den måde, at for eksempel en indkøbstur kan opleves som om man godt nok er til stede og oplever mennesker og varer omkring sig men det hele føles som om man har en pose eller spand over hovedet så lyde og synsindtryk nærmest opleves gennem et filter samtidigt med at de bagved liggende årsager og virkninger er ret tydelige, den måde “folk”, reklamer, opstillinger af varer/hensigter virker på bliver tydeligere.

Undervejs er det blevet tydeligt at der foregår en direkte ombygning af alle aspekter af kroppen med det formål at kunne rumme og videregive selve Kundalini energien hvor det er formålstjenligt og hvor der er behov for det, så meget kort fortalt er det ikke selve Kundalini energien der kan føles ubehageligt, men derimod den modstand energien møder og opløser eller ombygger.

 Jeg vil stoppe mit tilbageblik her da det jo kun drejer sig om begyndelsen på denne “Kundalini-rejse, selve rejsen fortsætter da en fuld rejsning er en rejse for livet, selv om den fysiske modstand, oprydning og læreproces hele tiden ændrer karakter.

Jeg håber du har kunnet bruge denne beskrivelse til noget der giver mening i dit liv.

Kundalinirejsningen i sig selv skaber ikke indsigt og kosmisk oplysning som mange tror, den skaber kun den udvikling som vi har potentiale til, tærskelvogtere, viden og etik kan ikke forceres, mulighederne er valgt allerede inden vi inkarnerer.

Sjælen vil det bedste, egoet vil det nemmeste.

Erik Abrahamsen
Frederikshavn, Sept.2006