Det indre barn

Det indre barn

Om livskvalitet

Begrebet ”Det indre barn” er nok kendt af de fleste, og lige så kendt er det, at der er mange måder, at anskue Det indre barn på.
Jeg vil ikke påstå, at jeg har mere ret i mine anskuelser end nogen anden har i deres, så denne artikel er skrevet udfra det, jeg oplever under arbejdet, gennem inspiration, clearvoyance og i dagligdagen.
I de lag/planer hvor dette arbejde normalt foregår, ser energi og sammenhænge ikke altid ud som vi til daglig oplever dem og arbejder med dem, så jeg vil starte med at beskrive principper,
Energiforløb og hovedpunkter.

Da der er en vis forskel på mænd og kvinder i den fysisk/æteriske opbygning vil jeg i første omgang holde mig til det kvindelige princip, da det er her det bredeste arbejde foregår på nuværende tidspunkt, men for mændenes vedkommende er der mange principielle lighedspunkter, så læs blot videre.
Desuden er det jo ingen skade at forstå hinanden lidt bedre.

Chakra

Det indre barn har sit sæde eller fokus i livmoderen, man kan populært sige at det er her, det bor.
Kroppen kan ses som en helhed med hjertecentret i midten, de 3 fysiske chakra nederst og de 3 åndelige chakra øverst.
Det vil sige at ser vi chakraerne fra oven ser de meget forenklet således ud:

KRONE chakra sidder øverst i toppen af hovedet.
PANDE chakra sidder mellem øjenbrynene lidt over næseryggen. (Må ikke forveksles med det 3.øje)
HALS chakra sidder i saltkarret nederst på halsen.
HJERTE chakra sidder i højde med det fysiske hjerte men i midten af brystet.
Dette chakra er det vi også kalder bro chakret, da det nærmest danner en bro mellem de 3 nederste chakra der har med vort fysiske liv at gøre, og de 3 øverste der har, at gøre med vort åndelige liv.

Her er det vigtigt, at forstå eller have med i sine betragtninger, at hjertechakret i sin opbygning er
tredelt og korresponderer med den tredelte sjæl, og således er et større studie værd. Hjertechakret
er det chakra der skal udvikles før vi for alvor
kan siges, at være bevidste åndelige mennesker og
følgelig også det chakra der er flest fejlopfattelser omkring på nuværende tidspunkt.
Disse chakra er langtfra de eneste chakra vi har, men for overskuelighedens skyld har jeg valg denne enkle fremstilling men må dog bemærke at alle chakra har en kopi i hovedet.

SOLAR-PLEXUS sidder omtrent hvor de nederste ribben mødes.
HARA chakra sidder ca. 2 fingerbredder under navlen.
ROD chakra sidder i mellemkødet.

Hvert shakra har med fordeling af energi at gøre og samtidigt er de katalysator for den måde vi udtrykker det enkelte shakra på, idet hvert af dem har deres overordnet udtryksform.

At overleve

Meget groft set kan man sige at da de første primitive mennesker levede på jorden var rodchakret det mest udviklet, og det drejede sig fortrinsvist om at overleve og formere slægten.
Dette gjorde at mennesket udviklede dette chakra og efterhånden var det så udviklet at energien kunne flyde op og påvirke harachakret, som blandt andet har at gøre med vores evne til at arbejde sammen, skabe familiegrupper og langsomt blive bevidste omkring vores seksuelle sammenhænge, hvilket gjorde det muligt for mennesket at bosætte sig i større og mindre samfund, hvilket igen havde stor betydning for den videre udvikling.

Efterhånden var harachakret så udviklet at energien og udviklingen langsomt bredte sig op i solar-plexus shakret som primært har med vores følelser at gør på godt og ondt. Den store udvikling der lå her i gennem krige, digtekunst, udvikling af videnskaber, religion og meget mere.
Efterhånden er vi ved at nå et stade hvor energien breder sig op i hjerte chakret hvilket efterhånden vil udvikle evner for medfølelse, forståelse af begreber som kærlighed, respekt, intelligens i en mere udviklet form, seksuel forståelse også i en mere udviklet form.
Forståelse af det at være menneske også på et energimæssigt mere udviklet niveau, samt meget, meget mere. Udviklingen stopper jo ikke her.

At samle stof

Der ligger en mekanisme i udviklingen der gør at vi samler stof omkring os i forhold til det udviklingsområde vi har haft fokus på, og således har vi, da det fortrinsvis har været de 3 nederste fysiske shakra vi har udviklet os gennem, samlet ikke så lidt atomart stof som gør det vanskeligt at løfte os op i hjertechakret, da de kanaler energierne skal løbe igennem, indeholder meget af dette gamle stof som i værste fald kan blokere helt for gennemstrømning af energi og generelt gør det vanskeligt at se klart uden at gamle ”værdinormer” som angst, mindreværd og så videre spærrer for udsynet.

Her i ligger også en af årsagerne til at det er så svært at forstå mere end det vi har renset ud til, og her ligger også en nøgle til at forstå hvorfor det kan være så svært at kommunikere med hinanden uden at følelserne bliver påvirket.
Det er herunder problemerne ofte findes når vi ser dele af vor egen aura eller følelser i de klienter vi sidder overfor som egentligt hører til hos os selv og også her der ligger en fare ved at udsætte andre for clearvoyance lært gennem skoler og kurser.

Aura

Generelt kan man sige at auraen ligger som et lag omkring hver eneste celle i kroppen med de mest fysiske lag inderst omkring cellen og således det vi ser nærmest den fysiske krop. Ligeledes vil et højere niveau strække sig længere ud fra den egentlige kærne og jo mere vi kan rumme af energi jo længere vil auraen kunne strække ud eller fylde udad.
Dette gælder hvert eneste menneske, dyr, plante og mineral.
Dette vil igen sige at vi har flere lag der har at gøre med den fysiske krop, i alt 7.

Det lag der ligger udenom det fysiske, sådan ser det ud men egentligt strækker det sig indefter helt ind til kærnen idet den atomare tæthed er meget finere end den fysiske og således kan ”Flyde” ind og blande sig med de fysiske lag og dette lag kalder vi det astrale lag og igen er dette inddelt i 7 underlag. Dette lag indeholder alle de tilstande vi kalder følelser og således også gamle minder og begær, behov, angst og så videre.

Da dette astrale lag breder sig ind i og blander sig med det fysiske lag er det nærmest en selvfølge at det vil smitte af på det fysiske lag og således overføre følelsesstof (atomer) til det fysiske således at det fysiske vil reagere negativt eller positivt, hvilket igen vil sige at vore følelser kan sætte sig til fysiske problemer eller sygdom.
For at forhindre dette kan vi for eksempel begynde at forstå nogle af de energimæssige mekanismer.

Det skal så samtidigt bemærkes at der findes flere hoved-lag med hver deres formål eller grundlag. Det vil jeg ikke komme nærmere ind på i denne artikel da det ville brede sig for langt ud. Men har man lyst til at studere det nærmere findes der efterhånden rigtigt mange gode bøger.

Energi

Da vi indeholder mange forskellige lag eller niveauer af energi vil jeg kun berøre det som relaterer til begrebet det indre barn og seksualitet og understrege at der er mange, mange andre måder og muligheder for at se og arbejde med energierne på.
Grundlæggende er seksualenergien selve livsenergien, det maskuline handlende aspekt manifesteret gennem jordens indre glødende kærne som kraft og styrke til at skabe og manifestere ikke blot fysisk men også på det følelsesmæssige plan.

Som jeg ser og oplever det energimæssige fungerer det på den måde, at den feminine energi kommer ind via Kronchakret og via hjertechakret breder sig ud i hele venstre side af kroppen, altså den feminine og følende side.
Generelt er den feminine energi hvid til gylden og altid kold, jo renere (jo højere plan) des koldere, den er en universel indstrømning. (Jomfru Maria energi).

Den maskuline energi kommer ind via Rodchakret og via hjertet breder den sig ud over højre side af kroppen, den maskuline og handlende side. Generelt er den maskuline energi rød og varm og modtages via jordens indre glødende kærne.
Jo mere balance der er mellem disse to indstrømninger, jo mere balance vil personen være i og jo flere sider af livet vil virke optimalt.

Da den maskuline energi er den handlende energi er det også en blokering her der vil resultere i en form for lammelse i de nederste chakraer alt efter hvor blokeringen sidder og hvad den er opstået af.
Ser man det clearvoyant er der en hel del mindre chakra fordelt i mellemkødet og omkring skambenet. Disse mindre chakra har ikke alene en stor betydning for vort daglige liv, men har også en stor og meget vigtig rolle når vort seksualliv indenfor en overskuelig tid skal til at udvikles og løftes ind i en åndelig udvikling.

Advarsel

Jeg må på det kraftigste advare mod, at man som behandler begynder, at eksperimentere med disse centre, da der vil komme nye teknikker, så fysisk manipulation IKKE vil være påkrævet i disse områder.
Det siger sig selv, at ethvert arbejde i dette område kræver den allerstørste etik hvad enten det drejer sig om verbalt eller energimæssigt arbejde.
Chakra omkring skambenet har flere funktioner:
Som jeg ser dem er der to energibaner der går ned i benene, en i hvert ben hvilket har at gøre med den måde vi går og står her i livet, både fysisk og følelsesmæssigt, altså maskulint via det højre ben og den måde vi tør gå ud og stå ved os selv.

Venstre ben har at gøre med vort følelsesmæssige ståsted og de grundlæggende måder vi opfatter os selv i forhold til andre og det der sker omkring os.
Har vi dybe problemer med faderen vil det ofte fysisk have relation til højre knæ.
På samme måde vil dybe problemer med moderen ofte relatere til venstre knæ.
Grundlæggende er det oftest sådan at blokeringer omkring lysken vil give tendenser til kolde fødder, åreknuder, dårligt blodomløb og svage ankler.

Der er to energibaner der går fra skambenet op til skulderen i samme side og videre ud i armen.
Der løber en i højre side og en i venstre side og de skifter ikke side undervejs men til gengæld er der et ”udtag” eller forgrening fra hovedlinien ud i brystvorten i samme side.
Som jeg ser det er det blandt andet herigennem barnet får tilført energi i ren form, idet mælken under amningen bliver belivet med denne energi.

Det virker som om denne energibane udenfor perioden hvor der ammes er med til at holde kirtel og andre systemer i brysterne sunde og i balance, men umiddelbart virker det ikke som om de har med seksualiteten at gøre på disse planer.
Også her må jeg advare mod at man (som behandler) føler sig foranlediget til at arbejde fysisk med brysterne.

Årsag/virkning

Når vi gør så meget ud af at arbejde med begrebet ”Det indre barn” hænger det sammen med at hofteområdet er en stor fordelingscentral af maskulin handlings energi.
Blokeringer i dette område har en stor betydning for mange sider af vort liv og virke som for eksempel vore forældreroller, som ægtefæller, på arbejdsmarkedet og lignende.

Det vil have stor betydning i forbindelse med det seksuelle liv og forståelse, vort selvbillede og blandt meget andet har det rent fysisk, at gøre med evnen til at blive gravide og selv om det nok lyder lidt søgt gælder det i lige så høj grad mandens evne til at medvirke heri.

At det på længere sigt har en vis betydning i forbindelse med underlivsproblemer, amning, fødselsproblemer (herunder psykiske) er mere en regel end en undtagelse. Selv om det vil være endog særdeles vanskeligt at bevise at cancer i livmoder og bryst kan relateres til dette energimæssige område er jeg overbevist om, at et samarbejde mellem healere og forskere på et seriøst / praktisk plan ville kunne påvise nogle sammenhænge og en mulighed for et givende samarbejde over de grænser for dialog som findes lige nu.

Frigørelse

Tiden nu er til at skulle / kunne begynde at frigøre både de gamle karmiske bindinger, og ikke mindst de gamle negative oplevelser mange, for ikke at sige de fleste, mennesker har med i de ubevidste hukommelsesområder.
At der er rigtig mange mennesker der er ved at forstå, eller søge at frigøre disse gamle tilstande og blokeringer, er på ingen måde tilfældig, da det har at gøre med den udvikling, vi som menneskehed er ved at træde godt og grundigt ind i.
En udvikling der vil føre os alle nærmere en forståelse af vort åndelige udspring, men en af forudsætningerne for at ændre os så meget som vi er på vej til er, at vore energier og energilegemer er i stand til at holde til, og formidle en kraftigere indstrømning og bevidsthed.

Oven i alt dette og i sammenhæng med dette, er der ved at blive åbnet for en ny forståelse og brug af et højere aspekt af det seksuelle samt en mulighed for at bruge denne gave, dette værktøj i en samklang og balance med vort åndelige udspring.

Det er ikke tilfældigt det sker netop nu, da det er en del af den plan der ligger for menneskeheden og samtidig en gave til os alle. At det ikke er sket før, har at gøre med at vi som en samlet menneskehed var nød til at kunne rumme og bearbejde dette, ikke blot fysisk, men også psykisk og i tilgift er det nødvendigt at der var hjælp, at hente altså mennesker nok der var klar til at yde assistance gennem behandlerroller og undervisere på alle de forskellige forståelses og bevidstheds niveauer vi hver især rummer.

Det er vigtigt at nævne at dette er den egentlige årsag til, at så mange mennesker har seksuelle problemer og andre følelsesmæssige problemer i relation hertil, og at det samtidigt vil få alle aspekter af det seksuelle frem i lyset med fornyet styrke. Det fremgår tydeligt af tv og andre nyhedsmedier og dette er i sig selv naturligt nok idet det lys der bliver skruet op for, vil skinne også ind i skyggerne, så det bliver muligt at forholde sig til vor egen virkelighed, også i relation til det vi ikke lige ønsker at se / ikke er i stand til at se.

Samtidigt vil der i dette også komme mere lys på mange gamle misforståelser så mange af disse vil blive udbudt i ny indpakning uden at det bringer udviklingen videre frem, men som en hovedregel vil vi lære at mærke og se forskel på gammelt og nyt, blandt andet gennem forståelse og indre fornemmelse.
I den nye seksualitet vil mange ting skulle ses fra en anden vinkel og med nogle andre briller, det er ikke noget der ligger langt ude i fremtiden men stille og roligt vil denne nye seksualitet brede sig som ringe i vandet, til glæde og gavn for os alle og evolutionen.
Større sammenhænge
Det indre barn har brug for plads og frihed til at udvikle sig og det er set i en større sammenhænge, muligt gennem at opløse det der unødigt optager pladsen i hofteområdet, hvilket igen vil føre til at vi som voksne vil få frihed, ro og balance ind i vort liv, men også få et bedre fysisk helbred og mange fremtidige sygdomstilstande forhindres.

At dette i sig selv vil give oplevelsen af det seksuelle en meget større frihed og glæde kan der vel næppe herske tvivl om og igen føre til at vi får overskud til at opleve det der ligger bag det seksuelle som et helt nyt landskab der er klar til at blive taget i brug.
Desuden rummer dette landskab en dybde og en overflod (en oplevelse og orgasme) som hvis vi skal sammenligne med noget vi alle kender vil være så forskellig som det at sidde en vinterdag og forestille os en sommerdag på stranden, og så være der i virkeligheden en sommerdag.

Igen vil jeg nævne at det ikke er noget der ligger ude i fremtiden men er ved at blive virkelighed her og nu.

Denne artikel er ikke ment som en på nogen måde fyldestgørende beskrivelse af det seksuelle aspekt da dette indeholder mange forskellige facetter og mange indfaldsvinkler. For eksempel indeholder Bibelen mange nøgler til forståelse af blandt andet den spirituelle indfaldsvinkel herunder en dybere forståelse af hofteområdet som det 3. af treenighedsaspekterne nemlig området for indstrømningen af Helligåndsaspektet og igen en forståelse af vort seksuelle virke på et plan hvor porno, misbrug og så videre ikke vil have mulighed for at vinde fodfæste eller tiltrækning.

Meget af dette vil jeg komme nærmere ind på i nogle senere artikler men til da håber jeg denne artikel vil og kan sætte nogle tanker og følelser i bevægelse og derved være med til at slippe barnet i os ud for, at leve og lege i solskinnet.

Erik Abrahamsen 19. januar 2004

Du vil måske også læse..

Ny lys-indstrømning 2024

Ny lys-indstrømning 2024 Det er nu 12 år siden jeg sidst skrev om en “Lys-indstrømning” der ville komme ind over jorden i året 2012. Den gang florerede der et utal af historier lige fra “Dommedag” til de “Udvalgtes” redning, helt så vildt blev det selvfølgeligt ikke....

Kundalini

Kundalini (Ny: 6.2.24) Her på jorden kaldes denne universelle energi for Kundalini, men det er vigtigt at forstå at det er meget store kræfter der ligger bag denne energi, det er den energi der er grundlag for alt liv i universet. Når jeg skriver “En fuld...

Kundalini (selvoplevelse)

Kundalini (selvoplevelse) Som jeg selv oplevede starten på denne "kundalinirejse Det siger sig selv, at skal man ”nedkoge” flere års oplevelser i en artikel vil den mangle mange facetter og det håber jeg, at du som læser vil bære over med. At jeg har fået rigtigt...