Seksualitet

Seksualitet

Hvad enten vi er alene eller i parforhold, unge eller gamle, mænd eller kvinder, er seksualiteten noget der fylder meget for de fleste.
At der også er her, mange oplever problemer i dagligdagen, er mere almindeligt end unormalt men alligevel noget de fleste holder for sig selv og dette skyldes på den ene side det tabu der omgærder hele begrebet seksualitet, på den anden side er det et emne, der ofte bliver behandlet særdeles useriøst mange steder.

For at forstå begrebet seksualitet, er det nødvendigt at hæve sig ud over den misforståelse, at det kun og alene drejer sig om, at gå i seng med hinanden.

Først og fremmest vil jeg nævne, at mennesker er en meget kompliceret natur, der består af meget andet end drifter og begær, og dette gælder i særdeleshed, når vi snakker om seksualiteten, her er det vigtigt, at tage et begreb som kreativitet med ind i billedet. Dette skyldes den måde vi energimæssigt virker på, i særdeleshed i forbindelse med oplevelser fra det øjeblik vi bliver født, under opvæksten og videre i livet.

Vigtigt her er også oplevelser indenfor det, vi kender som tidligere liv, og ikke mindst det, vi har med gennem den familie, vi bliver født gennem. Således vil mange problemer opstå eller være grundlagt udenfor os selv rent bevidsthedsmæssigt.

De oplevelser vi har fået gennem fødsel og opvækst vil betyde rigtigt meget i vor opfattelse af os selv senere i livet, er vor integritet blevet respekteret?
Er vi blevet respekteret som mennesker?
Har vi været trygge i barndommen?

Jeg kunne nævne mange flere sider der er vigtige, men er der sider der har manglet, vil det ofte betyde en blokering følelsesmæssigt og dette vil ofte resultere i blokeringer i underlivet, det område "det indre barn" virker gennem.

Rent fysisk kan de opleves som problemer med seksuallivet, smerter ved menses, svage knæ og fodled, problemer med at blive gravid og meget andet.

Er man "spirituelt" funderet vil seksualiteten ofte være et af de områder der skaber meget usikkerhed og rummer flest misforståelse og dermed også et område der rummer mange "nøgler" og muligheder.

Under alle omstændigheder er der meget hjælp at hente gennem healing og samtaleterapi.
Jeg vil godt herunder henvise til de artikler vi har skrevet om dette emne.