Afdødekonktakt

Jeg har en hovedregel om ikke at påkalde afdøde, så oftest vil jeg skabe en bevidsthedsmæssig kontakt enten gennem vedkommendes vejleder eller indirekte til personen, min kontakt er næsten aldrig direkte, da de afdøde har deres liv og deres opgaver at varetage og det vil jeg ikke blande mig i eller forstyrre, da det ville være etisk ukorrekt, men kommer de til stede er det klart, at de er velkomne alt efter hvilke intentioner de har, men det kan jeg aldrig love dig på forhånd.

Er det af en eller anden grund nødvendigt eller formålstjenligt, at tage kontakt til en afdød vil det som regel ske på en måde hvor jeg ”ser” vedkommende lidt ”oppefra”, nærmest som at stå i et 1. sals vindue og kigge ned på gaden og på denne måde vil kommunikationen som en hovedregel også foregå uden at jeg griber forstyrrende ind i afdødes liv, der hvor han/hun er.

Under en konsultation sker det, at en afdød er med ”på sidelinien” som støtte eller inspirator, af og til vil der også være et ønske fra den afdøde om at aflevere en besked, en følelse eller lignende og derfor er det vigtigt at understrege, at jeg som i alle andre forhold har det fulde ansvar for alt hvad jeg videregiver enten det går den ene eller anden vej, så oplysninger der kan gribe ind på en "forstyrrende" eller angstskabende måde vil aldrig blive videregivet og etik vil altid være det vigtigeste måle begreb.
Jeg ved at det er almindelig tro hos mange der giver sig af med "afdøde-kontakt", at de ikke personligt har noget ansvar for det der overbringes, men det er en stor fejltagelse, karmaloven gælder ubetinget her.