Der er altid et men

Der er rigtig mange mennesker, der stiller os spørgsmål som... "HVILKEN VEJ SKAL JEG GÅ?" "HVAD SKAL JEG VÆLGE?" "ER DET NU DET RIGTIGE FOR MIG?" "HVAD ER MIN OPGAVE/LIVSOPGAVE?"

Meget relevante, yderst interessante og uundgåelige spørgsmål i en personlig/spirituel udvikling.
Men.. Vi må, og kan ikke svare nogen på, hvad de skal gøre -eller ikke.. Alle mennesker har deres frie vilje, og det er ude af vores hænder, at fortælle folk, hvad de skal bruge den til.
Ej heller må vi påvirke nogen til at gå en bestemt retning, da det ville være at fratage dem deres vigtigste ansvar, nemlig ansvaret for deres handlinger.

Vi kan nogle gange give nogle redskaber til at få en bedre kontakt med sjælen, vejledere, og sig selv i det hele taget, så tingene bliver lidt nemmere at overskue.
Ved at være det man er i nutiden, vil man få overblik og overskud til at kunne rydde op i sin fortid og derved få indblik i sin fremtid.
Men... En ordentlig vejledning er ikke at sige, at du SKAL noget som helst. Du bør altid lytte til dit hjerte, og kan du ikke det, så er det måske fordi det ikke er det rette tidspunkt at handle på.

Lad være med at tro på noget, bare fordi nogen siger at "det er sådan". Lyt ikke til råd, der giver angst, eller binder dig fast i en eller anden form. Lad være med at tro på dette, bare fordi jeg skriver det. Lyt til dig selv, og giver det en genklang, en følelse af, at det kan du forholde dig til, så lyt til det.. hvis ikke, så glem det igen.

Livsopgaver er noget underligt noget.
Mange tror, at det er at gøre en eller anden bestemt ting.. At heale, at være terapeut i en eller anden form for sammenhæng, at sprede et bestemt budskab, at arbejde med en bestemt gruppe mennesker etc.
Det kan det også godt være. Men.. livsopgave kan også være at tilegne sig nogle bestemte egenskaber, at lære noget bestemt.. Det kan være at skulle lære noget om medmenneskelighed, At kontrollere sit astrale legeme og erobre de højere astrale planer, for et nå de lavere mentale.. Det kan også være at skulle lære at holde sin mund, eller lære at tale. At lære noget om biokemi, eller hvordan man respekterer andres holdninger. At løse gammel karma og skabe ny.. Måske er livsopgaven at lære at lytte til sit hjerte.

Der er et utal af måder livsopgaver kommer til udtryk på, og de kan kombineres i en uendelighed. Det ene udelukker ikke det andet.
Men.. når vi kigger på livsopgaver ses de ikke i forhold til tid. De ses som opgaver der skal løses, og checkpoints. Tiden er ikke liniær, og når vi har løst en opgave, er vi klar til den næste. Der er som regel ikke sat tid på, men nogle af opgaverne ligger i en bestemt rækkefølge. Nogle opgaver skal være løst, før vi har redskaberne til at løse de næste.

Den vej man går for at finde sin opgave..Det at løse alle de små gåder og opgaver der ligger på éns vej, er netop vejen.. den opgave vi søger.. Vi er i fuld gang med den, uden at være klar over at det er livets gave, vi er i færd med at pakke ud.
Det værste der kan ske, er at vi ikke gør noget i frygt for at gøre noget forkert.

Nogle gange er det et behageligt gode, andre gange er det et ubehageligt gode, men det er noget vi alle skal i gennem, på hver vores helt specielle måde.

Mette
20.02.2004