Barnet

Forslag til hvordan man kan tale med sit barn

Til alle forældre, dog især til forældre til børn med særlige behov.

Børn er den største velsignelse, vi som mennesker kan komme i kontakt med. Det er dog sådan at den største velsignelse også, til tider, er den største forbandelse, forstået på den måde, at alting indeholder sin egen modsætning.
Går det vores børn godt, har vi det godt.

Men der er ikke nogen, som kan sætte tingene på spidsen for os, som vores børn kan. Der er ingen i verden der kan få os ud i kriser, som vores børn kan, og intet kan slide os mere som mennesker, end vores børn kan, når de kæmper med deres indre og ydre konflikter, og slipper deres indre dæmoner løs, både på sig selv og andre.

Husk altid, at dit barn er en spejling af DIG.
Jeg har forsøgt at omsætte nogle meget forenklede råd og retningslinier, redskaber, om du vil, til ord. Vurder selv, om du kan bruge det.

Fortæl barnet hvad det GERNE må, i stedet for det barnet Ikke må. Du må GERNE: -Gå her inde-Sidde stille på stolen-Blive her ved mig-Tygge af munden inden du taler-Rydde op-Tale pænt.

Brug en JEG-sætning, for at give barnet et personligt Jeg-budskab, som barnet kan forholde sig til: -Jeg kan lide...-Jeg kan ikke lide.... -Jeg vil have...-Jeg vil ikke have... -Jeg kan godt lide dig....-Jeg kan ikke lide det du gør..... Lad barnet vide, at du holder af barnet, men det er handlingen barnet udfører, du ikke bryder dig om.

ANERKEND barnets følelser: Jeg kan godt forstå, du gerne vil have en slikpose. Jeg har bestemt, at du gerne må få en slikpose en anden dag. Jeg kan godt forstå, du synes det er træls. Jeg kan godt forstå, du bliver ked af det. Jeg kan godt forstå, du bliver vred på mig.

SÆT ORD PÅ DET DU SER: -Jeg kan se at du har slået dig-Jeg kan se, du er ked af det-Jeg kan se, du er usikker Spørg barnet om det har brug for hjælp inden du griber ind i en situation.
At få hjælp uden, man har bedt om det, giver et dårligt selvværd. Fortæl om dine følelser: Fortæl hvad du føler. f.eks.: Jeg bliver vred når...Jeg bliver glad når...Jeg bliver rasende når.... Brug ikke ord som ”skuffet” og ”ked af det” da det giver barnet skyldfølelse.

Accepter at det er DIG der har voksen-ansvaret, og at det ikke er barnets opgave at gætte hvordan du vil have, tingene skal være. Hvis barnet ikke hører efter hvad du siger, eller ikke forstår din måde at forklare tingene på, hjælper det ikke at råbe det højere. Prøv i stedet noget andet.

Annerkend dig selv som den autoritet du er. Lad dig ikke forvirre af barnets udfordring og giv dig selv lov til at være den voksne ansvarlige. Sæt de rammer og den struktur, som barnet kræver og stå ved dem. Hvis tingene går skævt, er det alligevel dit ansvar at få tingene på ret kurs igen.

Nogle gange har børn brug for at få at vide af den voksne at tingene er som de er, ”FORDI, DET HAR JEG BESTEMT!”. Vær ikke bange for at være synlig.

Vær en TYDELIG VOKSEN. Det er naturligvis en forudsætning at man kender sit barns behov, og forstå lidt af baggrunden for, hvorfor barnet ikke altid kan udføre den ”ordre” man som voksen har givet barnet.

Af Mette Abrahamsen
Marts 09
Senest opdateret: Februar 2012