Alternativt/spirituelt

Der er flere der har spurgt om forskellen mellem det alternative og det spirituelle, samt hvad forskellen er på uddannede, eksempelvis healere fra de forskellige skoler, og de healere der ikke er uddannet via skolerne, men via indre tilskyndelse.
Umiddelbart mindes jeg ikke at være stødt på en definition af forskellen, på det alternative og det spirituelle.

Som jeg oplever det, er det alternative en etiket der er blevet hængt på alt, som det etablerede system ikke vil/kan anerkende pt.

Så vidt jeg husker kaldtes det til at begynde med new-age, men det var før det blev så struktureret, som det trods alt er nu. Det er i øvrigt ikke engang et nyt begreb, da der i en Nordjydsk avis vistnok fra 1854, omtales at nu er new-age kommet til Nordjylland, her menes dog den tids missionsfolk.

Overgangen fra den alternative til den spirituelle verden må siges, at være meget flydende. Umiddelbart er det, at være spirituel ikke bundet til det man laver, men til den holdning og forståelsesverden man kan/vil forholde sig til, og er i stand til at rumme.
Meget forenklet kunne forskellen måske ligge i overgangen mellem det at der er noget vi ikke kan forklare og så forståelsen af at "det spirituelle" er en videnskab, oftest gennem selvoplevelse, selv om det etablerede system ikke vil anerkende det på nuværende tidspunkt, men det kommer og netop den etablerede videnskab vil om få år selv blive en stor støtte i det fremtidige forståelsesarbejde.

Det kan selvfølgeligt ikke undgåes at det vil præge hele éns opfattelse af arbejde, klienter, livsholdning, etik og så videre.
Alternativt vil man nok gøre meget ud af diplomer, regler for etik og lignende.

Diplomer

Spirituelt set er der nok ikke den store interesse for diplomer (de indre verdener uddeler ikke diplomer), ligesom begrebet etik ikke er noget man snakker så meget om, det er en selvfølge og bygges op indefra.

Hvad angår forskellen på at være uddannet behandler på diverse fysiske skoler, og det jeg vil kalde de indre skoler i behandling, er den, nok mest mærkbare forskel,at den første kategori (de fysiske skoler) er et valg man tager her på det fysiske plan.
Den anden kategori er anderledes idet valget er taget af os selv inden vi inkarnerer, i mange tilfælde en process der sættes igang uden personlighedens indblanding, og ofte uden viden om hvad der er igang, før et stykke henne i processen. Som oftest vil det være en indre inspiration, lyst eller drift til at gøre tingene på sin egen måde, at følge sin egen fornemmelse.

At være tro mod sig selv

Hvad der er bedst, må være op til hver enkelt at tage stilling til, men som jeg ser det, er det vigtigeste at være tro mod det der føles rigtigt for en selv og det arbejde man udfører.

Frem eller stagnation i udviklingen

Noget anderledes stiller det sig med begrebet clearvoyance, som hvis den følger den udviklingsmæssige process vil være noget alle bliver og allerede har tilgang til, i større eller mindre målestok.
Den højeste/reneste form for clearvoyance er det vi kender som intuition og det er der vel ikke ret mange der ikke har brugt og oplevet på sig selv.

Det vil dog først blive anvendt i større udstrækning på et senere tidspunkt i udviklingsprocessen.

Problemet er, at medens vi i forbindelse med evolutionen og den menneskelige udvikling er ved at udvikle en højere form for clearvoyance, er der en tendens til at prøve at foregribe den naturlige udviklingsvej, ved at sætte fokus og kraft på en form for clearvoyance der er knyttet til det lavere nervesystem og som vi forlængst har lagt bag os, men er i stand til at påvirke endnu.

Heri ligger en kosmisk lov, at vi ikke kan række højere end vi har ryddet op nedefter, altså en udjævning af energi/modstand.
Derfor er arbejdet med det "indre barn" så vigtigt og givende. Det er en komplet misforståelse at man bliver "åndelig" ved at fokusere ensidigt på de højere shakra.

Heri ligger en risiko for at blive "Åndet" og det er ikke helt det samme. Den største fare er angsten for ikke at være god nok i alle dens afskygninger, blandt andet af denne grund kan der ske en "jagt" på åndelighed og hurtige løsninger.

At bruge sig selv på højeste niveau""""

Det er forståeligt, at det er spændende at komme i forbindelse med de næsten fysiske verdener, ånder
og så videre, men prisen kunne gå hen og blive høj, idet vi ved at påvirke disse gamle tilstande går imod evolutionens lov og derved risikerer at tage skade fysisk og psykisk på lidt længere sigt,især i de finere nervesystemer.

Der kan ligge en fare for at behov, begær og magt bliver forstærket og således kan overdøve etik og finfølelse.

Den naturlige indre forståelse

Ved at følge den naturlige udvikling, vil risikoen for skader på længere sigt være minimal, og resultatet blive mere til gavn for evolutionen og det personlige arbejde meget dybere. At se ånder er kun en meget lille del af disse verdener, og ligesom her på jorden har alt sin dualitet.

Det er dejligt at bo på landet, hvis man ikke har noget mod fluer, det er en dejlig fornemmelse at køre stærkt, hvis der ikke lige opstår en krisesituation. Det er spændende at møde ånder, men hvad gør man lige hvis man møder nogle af de andre beboere? Ved at gå den naturlige vej vil evner og værktøj være i balance. Hvor skal vi bruge lys? og hvor vil lys blot forstærke negative kræfter?

Er man interreseret i at læse mere om dette kan jeg henvise til:

Annie Besant: Bevidstheden og dens udvikling.
Den ny verdensimpuls (blad) nr.2/03 side 5.
Martinus: Lavpsykisk, højpsykisk, kosmisk bevidsthed.

Erik 2.juli o3